Løber Nick Ekelund-Arenander hurtigere i semifinalen til VM?

Efter en imponerende 3.plads i sit indledende heat til VM i atletik i Moskva i dag, bebudede Nick Ekelund-Arenander umiddelbart efter, at han forventer en hurtigere tid i semifinalen, som ligger først på aftenen i morgen. Den primære forklaring: Han er et udpræget b-menneske, som føler sig betydeligt mere frisk sidst på eftermiddagen/først på aftenen end om morgenen, hvor han løb indledende heat. Dette fænomen er faktisk blevet undersøgt en del i videnskaben, og jeg vil her kort diskutere om resultaterne fra relevante studier kan understøtte Nicks egen fornemmelse.


Daglig variation

Fænomenet daglig variation dækker over eventuelle ændringer i præstationsevne på forskellige tidspunkter af et døgn. Oprindeligt startede man med at undersøge fænomenet på fabriksarbejdere, da man var interesseret i at finde ud af på hvilke tidspunkter i døgnet, at man kunne forvente størst produktivitet. Af åbenlyse grunde blev denne type forskning hurtigt adopteret af forskere indenfor sportens verden, og jeg har fundet et par relevante studier frem her.



Daglig variation i powerudvikling og maksimal sprinthastighed

I 1997 udførte en fransk forskergruppe en række tests på 23 idrætsstuderende på 3 forskellige tidspunkter af dagen for at undersøge en eventuelt daglig variation. Testene blev udført henholdsvis kl. 9.00, 14.00 og 18.00. Til sammenligning løb Nick indledende runde til VM kl. 9.05 dansk tid (11.05 lokal tid) og skal løbe semifinale kl. 18.05 dansk tid (20.05 lokal tid).

I én af testene undersøgte man den maksimale powerudvikling i en 6-8 sek. cykeltest, og af denne fremgår det, at man præsterer signifikant bedre kl. 14.00 og kl. 18.00 end kl. 9.00 (se tabel 1). Nu kan man sige, at der er betydelig forskel på arbejdskravene til 6-8 sek maksimal cykling og 45 sek sprintløb, men ikke desto mindre kan det give en indikation på, at man ved maksimalt anaerobt arbejde præsterer bedre om eftermiddagen/aftenen end om morgenen. Til sammenligning er der i andre studier udført en såkaldt Wingate anaerob power-test, hvor forsøgspersonerne sprinter maksimalt i 30 sek på et cykelergometer. Her kommer vi tættere på de primære energisystemer, som Nick bruger på en 400 m, men her har resultaterne i de forskellige studier desværre vist sig at være modsigende. Nogle finder daglig variation – andre ikke.

 

Tabel 1: Daglig variation i maksimal powerudvikling på cykel (fra Bernard et al. 1998).

 

I en anden test fra førstnævnte studie undersøgte man den maksimale sprinthastighed fra 35-45 m på 50 m maksimalt sprintløb (figur 1). Som figuren antyder, var der ikke nogen signifikant forskel i den maksimale sprinthastighed, så dette taler faktisk imod daglig variation på en parameter, som må siges at være relevant i Nicks tilfælde. Omvendt kan man snakke om, at der faktisk lader til at være en tendens til, at tophastigheden er let stigende frem til kl. 18.00. Der er ca. 1,5% forskel på tophastigheden kl. 9.00 og kl. 18.00, og er der tale om en reel forskel, så betyder 1,5% faktisk enormt meget, når man bevæger sig blandt verdens hurtigste 400 m løbere. Man kan naturligvis ikke sætte lighedstegn ved, at en i øvrigt spekulativ fremgang på 1,5% i maksimal sprinthastighed vil medføre en tilsvarende forbedring i tid på 400 m, men en forbedring i præstation på under 1% vil faktisk medføre ny dansk rekord til Nick ift. hans tid i indledende runde. En forbedring på 1,5% vil sætte ham meget tæt på en VM-finale, hvilket vil være intet andet end historisk i dansk atletik.  Dette illustrerer meget godt hvor marginale forbedringer, der procentvist skal til, for at man pludselig rykker op i en helt ny liga.

 

Figur 1: Daglig variation i maksimal sprinthastighed fra 35-45 m (fra Bernard et al. 1998).

 

 I en tredje test, hvor forsøgspersonerne udførte 5 gentagne spring, undersøgte forskergruppen powerudviklingen af primært lægmuskulaturen (triceps surae). Fokus for forsøgspersonerne var, at holde knæleddet næsten strakt, hoppe højt og ikke mindst minimere kontakttiden på jorden. Denne type test kan fortælle noget om spændstigheden/stivheden af lægmuskulaturen, som er særdeles vigtig for sprintere – ikke mindst i deres topfart. Her fandt man ligeledes, at der var signifikant daglig variation i powerudviklingen kl. 9.00 ift. kl. 14.00 og 18.00 (tabel 2). Hermed kunne der faktisk være nogle indikationer på, at Nick får ret, når han forventer en endnu hurtigere tid i semifinalen. Jeg krydser i hvert fald fingre her fra.

 

Tabel 2: Daglig variation i powerudvikling af primært lægmuskulaturen (fra Bernard et al. 1998).



Hvad skyldes den mulige daglige variation i anaerob præstationsevne?

Der er flere forskellige fysiologiske forklaringer på, hvorfor vi muligvis præsterer bedre om eftermiddagen/tidlig aften end om morgenen. En ofte nævnt forklaring er de naturlige, daglige variationer i kroppens kernetemperatur, som varierer meget lig den anaerobe præstationsevne og flere andre parametre. Figur 2 viser den gennemsnitlige kernetemperatur hos de idrætsstuderende kl. 9.00, 14.00 og 18.00. Temperaturen er højst kl. 18.00, og der er signifikant forskel på temperaturen ved samtlige tidspunkter.

 

Figur 2: Daglig variation i kernetemperaturen (fra Bernard et al. 1998). 

  

En korrelation af to faktorer betyder naturligvis ikke, at der også er en årsagssammenhæng, men det kunne godt være tilfældet her. En forhøjet kropstemperatur vil kunne forøge enzymaktiviteten i musklerne, og derved forøge hastigheden af de metaboliske reaktioner. Dette betyder i bund og grund, at vi hurtigere danner energi, som musklerne kan bruge til at udføre et givent arbejde. En forøget kropstemperatur vil ligeledes kunne forøge hastigheden af aktionspotentialerne fra nervesystemet til musklerne og mindske viskositeten (”modstanden”) i musklerne. Herved vil aktiveringen af musklerne potentielt forøges eller foregå hurtigere, og der vil være mindre ”modstand” mod bevægelse.

Hvis kropstemperatur var den eneste bagvedliggende faktor ift. at forklare en mulig daglig variation i anaerob præstationsevne, så ville løsningen naturligvis være at varme ekstra op om morgenen. Det kunne måske under alle omstændigheder være en god idé, da et ældre svensk studie fra 1979 har fundet, at for hver 1° celcius muskeltemperaturen falder, formindskes den maksimale anaerobe power på hele 5%. Det er naturligvis en balancegang, fordi kurven knækker på et tidspunkt, hvorved en forøget kropstemperatur ikke længere medfører en anaerob præstationsfremgang, men tværtimod en forringelse. Dette underbygges af et andet ældre svensk studie, der fandt, at musklens præstation er optimal ved en temperatur på 38,3° (ikke at forveksle med kroppens kernetemperatur).

En anden mulig forklaring på hvorfor man præsterer bedre på bestemte tidspunkter af dagen, kan være, at både den mentale og fysiske parathed er mindre umiddelbart efter en nats søvn sammenlignet med sidst på eftermiddagen, hvor man har været vågen i adskillige timer. Dette underbygges indirekte af et studie fra 1992, hvor man fandt at både reaktionstid, hastighed af aktionspotentialer og neuromuskulær koordinationsevne peakede sent eftermiddag/tidlig aften.



Løber Nick Ekelund-Arenander så hurtigere i semifinalen til VM?

Det håber og tror jeg på! Ud fra min egen praktiske erfaring og ikke mindst med de atletikudøvere, som jeg har trænet igennem årene, vil jeg vurdere, at der er en overvejende sandsynlighed for det, hvis man kun ser på den daglige variation. Jeg har endnu ikke mødt en atletikudøver fra en eksplosiv disciplin, som præsterer lige så godt om morgenen som om eftermiddagen hverken i forbindelse med træning eller konkurrence.

Begynder man at medtage andre faktorer som evt. træthed fra indledende heat eller uhensigtsmæssig mental opladning til semifinalen samt hele udfordringen med at finde ind i det korrekte spændingsniveau og ind i den rigtige løberytme, så kan billedet blive lidt mere mudret. I forhold til fysisk træthed, så bliver det ikke umiddelbart en faktor for Nick, der må siges at være i kanonform. Efter en for mange udøvere opslidende weekend til DM senior med indledende og finale på henholdsvis 200 m og 400 m samt en 2.tur på KIFs 4x100 m hold, sluttede Nick af med at løbe imponerende 44,2 sek (!!!) på sin tur på KIFs 4x400 m hold (se nedenfor). Så ser træthed efter en enkelt 400 m ikke umiddelbart ud til at være en faktor. Jeg er ligeledes overbevist om, at Nick og holdet omkring ham har godt styr på de andre parametre, så jeg tror og håber på en tid omkring hans egen danske rekord. Jeg vil i hvert fald sidde foran skærmen og heppe!

Nick Ekelund-Arenander løber 44,2 sek på sin tur på 4x400 m til DM 2013.

Tilføj ny kommentar

Filtered HTML

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Plain text

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.